Bølgeenergi (også benævnt bølgekraft) udnytter bølgernes kræfter til at producere energi – typisk i form af elektricitet.

Der forskes i mange forskellige metoder til at foretage energiproduktion ud fra havets bølger. Der er både fordele og ulemper ved de forskellige metoder. For det er absolut ikke uden udfordringer at etablere anlæg, som både kan udnytte energien i havet bedst muligt og som samtidig kan give en rentabel energiproduktion. Og så må man jo heller ikke glemme, at elektriciteten i mange tilfælde også skal transporteres over forholdsvis store afstande.

De fleste af os har mærket bølgens kraft – enten hvis vi har badet i Vesterhavet eller taget færgen til England.

Der er lavet en del forsøg med, hvordan den store energimængde i havets bølger kan udnyttes, men udnyttelse af bølgeenergi sker endnu ikke i større stil. Den store udfordring ved bølgekraft er, at bølgekraft-anlæggene udsættes for nogle meget kraftige påvirkninger. De skal kunne holde til kraftige storme og orkaner. Derfor er det endnu uafklaret om bølgeenergi kan udnyttes forsvarligt.

Hvis det lykkes at knække denne nød, mener forskere, at Danmark vil kunne få dækket 15 % af sit elforbrug ved hjælp af 150 bølgekraft-anlæg i Nordsøen.

Lande som er førende på denne lovende teknologi er primært USA, Storbritannien, Canada, Portugal og Danmark. Teknologien udvikler sig med positive resultater, hvilket forventes at fortsætte.

Nogle erhvervsfolk spår, at bølgeenergi har potentiale til at blive ligeså stor for Danmark som vindmølleindustrien er det.

Indtil videre findes vedvarende bølgeenergi og andre former for energi, der genereres fra havet kun på forsøgsbasis.

I Danmark har vi seks anlæg i test på havet, som er baseret på forskellige koncepter:

• Svingende vandsøjler
• Flydesystemer
• Møllesystemer
• Opskylningsanlæg

Opfindere og forskere har været i gang i mange år, men der er endnu ikke et koncept, som udkonkurreret de andre.

To af de anlæg, som ser lovende ud, er Wave Star og Wave Dragon. Testanlæggene er placeret i Nissum Bredning ved Vesterhavet. Det er et ideelt testområde, idet bølgerne kun rammer med en 1/3 kraft sammenlignet med bølgerne i Vesterhavet. Hvis anlæggene klarer sig godt i de første test, sigter opfindere og forskere imod at fabrikere bølgeenergi-anlæggene i større målestok og derefter lade dem prøve kræfter med Vesterhavets bølger.

Wave Star.

Dette bølgeenergianlæg består af 3 vinger, som har forbundet en masse flydere til sig. Flyderne bevæger sig i takt med bølgerne. Bevægelserne omdannes til el ved hjælp af en generator, som sidder centralt for de tre vinger. Anlægget er 1/10 af den størrelse, som det måske engang i fremtiden vil få.

Wave Dragon.

Ideen bag dette koncept er, at havvand skyller op i et højtbeliggende bassin. Fra bassinet løber vandet ned af en rampe, hvor det strømmer forbi en turbine, som begynder ar rotere og producere el. I fuld skala vil Wave Dragon blive 226m bred og veje ca. 18.000 ton. Den skal placeres på en havdybde, som er 20 m eller mere

En af ulemperne ved udnyttelse af bølgeenergi er, at anlæggene kan forstyrre søfart og fiskeri. Måske vil de også forstyrre havmiljøet, fordi havets bølger brydes og gøres mindre, når de har strømmet forbi anlæggene. Endeligt er det heller ikke alle lande, som har en kystlinie som Danmark, og dermed de samme muligheder for i fremtiden at udnytte havets kræfter.