Solenergi

Vedvarende energi

Oliekrisen i 1973 lagde kimen til, at man i Danmark begyndt at tænke i forsyningssikkerhed og i kølvandet heraf kom de stigende miljøhensyn.

Vi har brugt fossile brændstoffer i over 100 år, men der bliver mindre og mindre af dem samtidig med, at de bliver sværere og dyrere at hente op af undergrunden.

Dette lagt sammen med den forurening der sker ved afbrænding gør, at vi i stigende grad skal over og bruge vedvarende energi til gavn for både mennesker og klima.

Vedvarende energi er en fælles betegnelse for de former for energi, som er ubegrænsede i deres forekomst. De kan dog være begrænsede i deres øjeblikkelige forekomst som fx vindenergi ift. til en vindstille dag, hvor vindmøllen så ikke vil producere nogen energi.

Strengt taget gendannes fossile brændstoffer også, men fornyelsen af kul, olie og naturgas sker så langsomt, at fra et overordnet samfundsmæssigt perspektiv, må de regnes for at være fastlagte ressourser.

Der er altså tidsskalaen til forskel i forhold til, hvor hastigt fossile og vedvarende energiformer gendannes. Samtidig kan der være en pointe i, at solenergien heller ikke er vedvarende, men her taler vi om en tidsskala på milliarder af år.

Med få undtagelser stammer de fleste vedvarende energiformer fra solen – helt indlysende solenergi, men andre energiformer som fx vindenergi er en afledning af solens energi. Det er kort fortalt solens stråler, der skaber den bevægelse (vind, bølger og biologisk vækst), som ved hjælp af teknologi kan omsættes til at producere energi.

Udover at være vedvarende som den fælles betegnelse ”vedvarende energi” indikerer, er et andet kendetegn ved vedvarende energiformer, at de er CO2 neutrale.

Vedvarende energikilder sammenlignes ofte med kernekraft og fossile brændstoffer som kul, olie og naturgas, der i modsætning til vedvarende energiformer udleder CO2 ved forbrænding.

Når en vindmølle bruger vinden til at producere elektricitet bliver der altså ikke mindre af vinden, og der udledes heller ingen CO2 i denne process.

Vigtige vedvarende energiformer er:

  • Solenergi
  • Vindenergi
  • Vandkraft
  • Bølgekraft
  • Tidevandsenergi
  • Jordvarme
  • Bioenergi
  • Geotermisk energi

 

Solenergi

Solens energi kan opfanges ved hjælp af solcelleanlæg. Det har vundet nogen indpas i Danmark, efter at staten i nogle år har ydet tilskud til private ved investering i teknologien. I Danmark anvendes solenergi mest til opvarmning af brugsvand.

Under sydligere himmelstrøg med flere og kraftigere solskinstimer bruges solenergi også til opvarmning af brugsvand, men også til boligopvarmning. Sidstnævnte er der ikke helt basis for i Danmark pga. vores køligere klima kombineret med manglen på en teknologi, som tilstrækkeligt billigt og effektivt kan opmagasinere varme fra sommer til vinter.

Dette afspejler netop en af udfordringerne ved den vedvarende energi – specielt sol- og vindenergi; netop det at de forekommer i delvis uforudsigelige variationer. Derfor er der god grund til, at de forskellige vedvarende energiformer skal supplere hinanden idet omfang, det er muligt.

Vandkraft

Førhen udnyttede man den energi, som der var i strømmen på en flod. I dag mangedobles det potentiale ved at bygge dæmninger. I vores nabolande Norge og Sverige udnyttes dette potentiale i høj grad. I Norge er næsten hele elforsyningen baseret på vandkraft, mens vandkraft i Sverige er basis for omkring halvdelen af elproduktionen.

Der findes enkelte vandkraftværker i Danmark bla. Gudenaacentralen, som er den største producent af el. I 2012 udgjorde produktionen 0,2 % af det danske elforbrug.

Vandkraft kommer ikke til at spille den helt store rolle i Danmark, og det skyldes ganske enkelt, at vores land er meget fladt, og manglen på højdeforskel gør det umuligt med dæmninger.

Jordvarme

I forhold til jordvarme er der ikke tale om geotermisk energi fra jordens indre. Et jordvarmeanlæg installeres med rør nogle meter nede i jorden og udnytter den jordvarme, som er i de allerøverste jordlag.

Det er billig energi, som ikke afføder det store vedligehold, og det er nemt at etablere i forbindelse med nybyggeri, men kan bestemt også lade sig gøre ellers.

Et anslået tal lyder på, at der er etableret 50.000 mindre varmepumper til brug i private boliger. 5000 større anlæg er installeret i forbindelse med landbrug, industri og til blokopvarmning.

Jordvarmeanlæg installeres især i private boliger, hvor fjernvarmeværket ikke er tilkoblet.

Jordvarmeanlæg reducerer udgiften til varmeregningen og er med til at begrænse CO2 udslippet.

Det kræver god plads at etablere et jordvarmeanlæg pga. slangerne, som skal graves ned i jorden. Det koster mellem 100.000-120.000 at etablere et jordvarmeanlæg – dog en investering, som forventes at kunne tjene sig selv ind igen over en forholdsvis kort tidshorisont.

Ydermere er jordvarme afhængig af el og elpriser, så hvis priserne på el stiger, så er det lig med større udgift til dig.

Bioenergi

Bioenergi er den energi, der kan fremstilles ud fra biomasseressourser. Biomasseressourser kan fx være halm, træ, elefantgræs, biomasse til biogas og bionedbrydeligt affald. Det kan bruges på kraftvarmeværker til produktion af varme og el.

Private husstande er også i stand til at fyre med fx halm eller træ. Bioenergi i flydende form kan også være fx olie fra raps og solsikkefrø. Dette bruges især som brændstof til transport.

I Danmark udnyttes ca. halvdelen af det mulige potentiale for biomasse. Biomasse er blandt de vigtigste kilder til vedvarende energi i Danmark sammen med vindkraft. I Danmark dækker bioenergien ca. 11 % af vores samlede energiforbrug, hvis man medregner affald til biomassen.

På sigt er der mulighed for at øge de danske biomasseressourser ved at udnytte landmændenes brakmarker til dyrkning af klimavenlige energiafgrøder.

Der forskes også i, at man i fremtiden vil kunne udnytte akvatisk biomasse som fx havalger.

En stor fordel ved bioenergi er, at den udnytter affald fra landbrug, skovbrug, husholdninger og industri. Den er CO2 neutral modsat de fossile brændstoffer. Energiafgrøder udleder kun det CO2, som de har optaget gennem sin vækst.

Der er også den fordel, at dårlig jord kan bruges til dyrkning af energiafgrøder. Her kommer det vedvarende aspekt også frem. Bioenergien er vedvarende i form af, at der vokser nyt op, men også at ressourcen ikke nødvendigvis er øjeblikkeligt tilgængelig.

En ulempe ved bioenergi er, at en del af det affald fra planter og dyr, som afbrændes i stedet for skulle have gødet jorden. Så der skal findes en balance her i forhold til at bevare en vis jordkvalitet.

En anden hage kan være, at dyrkningen af energiafgrøder kan optage pladsen for dyrkningen af spiselige afgrøder. Derfor er det vigtigt med metoder til dyrkning, hvor biomassen kommer fra de ikke-spiselige dele af planterne.

En vigtig pointe er også, at biomasse har en stor fylde i forhold til den energi, som kan trækkes ud af den. Sammenlignet med kul og olie er biomasse altså mere transportkrævende. På den baggrund argumenteres der for, at det er bedst med flere små lokale anlæg tæt på bio-ressourcerne.

Biogasanlæg kan udnytte affald fra slagterier og industrikøkkener og endvidere affald fra dyr som køer, svin, fjerkræ og mink. Et kæmpe plus ved biogasanlæg er, at de forurener meget lidt, og gassen er let at opbevare.

Biogas kan både bruges til el og varmeproduktion De store anlæg leverer energi til kraftvarmeværker og elnettet. Mindre private anlæg kan forsyne en landmandsgård og dække behovet for varme og brugsvand.

De store anlæg pynter ikke ligefrem i landskabet og kan desuden være forbundet med lugtgener for beboerne i omkringliggende bebyggelse.

Geotermisk energi.

Med geotermisk energi menes den varme, som strømmer fra jordens indre ud mod jordoverfladen. I Danmark findes der geotermisk energi i form af det varme saltvand, som findes i afgrunden.

Under de rette forhold vil det kunne udnyttes til fjernvarme.

Der er opført flere geotermiske anlæg i Danmark: Thisted 1984, København 2006 og Sønderborg 2013.

At etablere et geotermisk anlæg er forbundet med en vis risiko – specielt omkring den første boring, som kan afsløre, om der overhovedet er grundlag for at etablere et anlæg. Det forventede saltvandsreservoir skal være til stede og desuden besidde de rette egenskaber, som en etablering af et geotermisk anlæg kræver.

I 2012 blev der forsøgt med en boring i Kvols ved Viborg, men projektet blev opgivet. De rette forhold er altså ikke altid til stede til trods for forundersøgelser.